We’re changing the world

Studiejob, Udvikling & Projekt

Studentermedarbejder til Udvikling & Projekt

Har du lyst til at kaste dig ud i nye udfordringer og prøve kræfter med Udvikling og Projekt orienteret arbejde? Så er det dig, vi har brug for!

Lidt om os

Sintex er en mellemstor, selvstændig virksomhed beliggende i Hobro, og er et datterselskab i Grundfos koncernen. Vi er ca. 150 medarbejdere, og har stort set alt under eget tag – udvikling, salg, produktion – og det gør, at der kan være kort fra ide til handling. Vores kunder er over hele verden, og er blandt de bedste inden for deres brancher.

”Du bliver en del af en innovativ virksomhed, hvor vores fremtid i høj grad ligger indenfor komponenter til den grønne omstilling, fx vindmøller, effektive elmotorer og elbiler. Vores størrelse gør, at vi ret hurtigt kan gennemføre de forbedringer, som vi sammen finder nødvendige. Samtidig har vi Grundfos i ryggen, så vi står ikke alene,” fortæller Adm. Direktør Thomas Sørensen.

Vi har en positiv og uformel omgangstone, hvor vi sætter pris på højt humør og smil i hverdagen. Vores organisation er flad, og alle uanset titel står klar til at hjælpe deres kollegaer.

Om jobbet

Som Studentermedhjælper i Udvikling & Projekt vil du blive en del af et team bestående af seks personer. Teamet arbejder på kundeprojekter, hvor vi udvikler og designer komponenter og systemer til mange forskellige brancher. Vi har ansvaret lige fra udvikling til overlevering til produktionen. Opgaverne er derfor mange, varierede og spændende at være en del af. Du vil komme til at hjælpe med support og ad hoc-opgaver i afdelingen. Opgaverne spænder bredt, men man kan f.eks. komme til at blive en del af:

Udvikling

  • Produktudvikling
  • Fremstilling af prototyper
  • Procesudvikling og -optimering

Dataopsamling

  • Mekanisk opmåling
  • Magnetisk måling
  • Kemisk karakterisering
  • Mikrostruktur
  • Rapportering

Andet

  • Konstruktion af værktøjer og hjælpefiksturer
  • Frembringelse via 3D print internt, internt værksted eller eksterne

Timeantallet vil i gennemsnitligt være på 7 timer ugentligt. Vi er selvfølgelig fleksible i forbindelse med eksaminer og finder altid en løsning.

Om dig

Som person har du et stort gå på mod og er proaktiv, da der er forskellige arbejdsopgaver at give sig i kast med. Ideelt set er du i gang med en ingeniør- eller maskinmesteruddannelse. Da opgaverne er varierende, er det vigtigt, at du er omstillingsparat og klar til at tage den ”hat” på, som der er mest brug for på den pågældende dag.

Vi er ”nordjyske” og kommunikerer primært på dansk. Flere af dine arbejdsopgaver vil dog foregå i samarbejde med Grundfos, og her vil kommunikationen være på engelsk. Det er derfor vigtigt, at du er flydende på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt.
Og endelig, så er du typen der støtter op om fællesskabet, og ikke vil gå glip af julefrokosten.

Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Peter Valler på pva@sintex.com
 

Vi indkalder løbende til samtaler, så hvis ovenstående lyder som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV allerede i dag til personale@sintex.com
Navngiv mailen ”Studentermedarbejder Udvikling og Projekt”.

Vi glæder os til at høre fra dig!