Som en mellemstor produktionsvirksomhed har vi mange funktioner i huset, der gør det muligt at gøre karriere hos Sintex på mange forskellige niveauer og inden for mange forskellige områder. Vi har produktion, udvikling og administration under samme tag og søger løbende nye kolleger.
Vi rekrutterer mange forskellige profiler, og fælles er, at vi søger medarbejdere, der, lige som os, trives i et miljø, hvor der ikke er langt fra tanke til handling eller fra medarbejder til leder.
Er der ikke det, du søger? Du er også altid velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning, der forklarer, hvorfor du gerne vil arbejde ved Sintex. Send den til os på personale@sintex.com, og vi vil glæde os til at læse den.
Sintex er en fremstillingsvirksomhed, og vores administrationen består blandt andet af en HR- og økonomifunktion, af kvalitet og teknisk afdeling samt af en salgs- og udviklingsafdeling.
Som medarbejder hos Sintex har du en stor berøringsflade på tværs, og vi lægger vægt på, at vi mellem afdelinger og funktioner kan hjælpe og sparre med hinanden, så vi udnytter de fælles potentialer og kompetencer.
Produktionen udgør en stor del af Sintex’ identitet og er stedet, hvor drømme og ambitioner bliver til virkelighed. Her er vi organiseret i forskellige afdelinger, der specialiserer sig i forskellige komponenter og processer, og her er der noget for enhver. Vi producerer årligt over 15 millioner emner, og derfor søger vi kolleger, der ikke er bange for at tage fat, og som går op i kvalitet og godt kollegaskab.
Vi behandler alle personlige og personfølsomme oplysninger i henhold til Databeskyttelsesloven.
Når du ansøger hos Sintex, får vi adgang til en række personlige oplysninger om dig. Disse inkluderer som minimum dit navn og din e-mail og måske også andre nødvendige oplysninger såsom telefonnummer, adresse, uddannelse, tidligere ansættelser og så videre.
Det er dig frit for, om du vil udlevere dine personlige oplysninger, men det er nødvendigt for, at vi kan modtage din ansøgning.
Idet du sender din ansøgning, tillader du Sintex at bruge dine oplysninger med det formål at besætte den pågældende stilling til din eller anden side, og du tillader, at vi opbevarer dit ansøgningsmateriale i en rum tid og maksimalt et år.
Vi behandler dine oplysninger med fuld fortrolighed, og dit materiale og dine oplysninger vil kun berøres af de involverede parter i ansættelsesprocessen.
Vi forbeholder os retten til at dele dine oplysninger med tredje part, hvis det vedkommer denne. Tredje part vil i de fleste tilfælde være et vikar- eller rekrutteringsbureau, der varetager eller bistår rekrutteringen.
Når du ansøger, beder vi dig ikke at oplyse personfølsomme oplysninger, der ikke vedkommer stillingen såsom race, etnicitet, politisk ståsted, religiøs overbevisning, seksuel orientering og lignende.
Vi forbeholder os retten til at ændre eller supplere denne fortrolighedserklæring efter behov og uden varsel.
Powder metallurgy is recognized as green technology, and at Sintex, we aim to advance processes within several areas – not only to ensure a sustainable technology, but also to streamline and optimize our solutions for high-volume production. Click here to read more.
Sintex - rethinking components of tomorrow